Brændeovn

Varme tips!

Lav din egen brændebære
I stedet for at hente brænde i hænderne, så tag en mulepose og klip den op i begge sider.
Nu har du en perfekt brændebære
.

Brændeovn - rengøring af ruden - når skaden er sket
Kom almindelig ovn-rens på glasset og varm brændeovnen op ved at fyre almindeligt. Når ovnen igen er kølet af kan ruden vaskes af i varmt vand. Husk at lågen skal være tør inden der atter tændes op i brændeovnen, da glastråden/tætningen ellers kan brænde fast til ovnen.

Brændeovn - Ingen røg i stuen
Hvis du har røg i stuen, når du bruger din brændeovn,
så kan du montere en elektrisk røgsuger på toppen af skorstenen. På den måde kan du regulere dit skorstenstræk uanset vind og vejr og det bliver også lettere at tænde op i ovnen. Røgsugerne laves af EXHAUSTO.

Sådan får du styr på din brændeovn

Når du fyrer korrekt, minimerer du luftforureningen. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet fire enkle råd om korrekt fyring:

1. Brug rent og tørt træ
Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald - fx i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet.

2. Sørg for rigeligt luft
For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Tænd op med pindebrænde,
optændingsblokke eller lidt avispapir, så ilden hurtigt kan få godt fat. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige.

3. Fyr lidt ad gangen
Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for luften, til de mørkegule flammer er væk.

4. Gå ud og tjek – røgen skal være næsten usynlig 
Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert.

Læs mere her på miljøministeriets rådgivnings side om brændeovne eller

prøv din viden her

 


Comments