Naturoplevelser

Råvildt i sommerhushaven. (link til fakta om...) og (link til havedoktoren...)
Vi har sikkert alle set råvildt vandre rundt i haven og ofte på faste stier - fusraceringstier. 

De fleste syntes de er smukke dyr og i en sommerhushave, som ofte er en naturhave, er vildtet velkomment, selvom de "snupper" lidt af havens planter. Imidlertid kan vi selv gøre meget for at både mennesker og dyr kan live godt sammen side og side, ved at plante med omtanke. 
Ved overskriften er der et par link til hvad man kan foretage af positive tiltag for begge parter. 

Flåt.
Vær opmærksom på at flåt måske også følger med selvom de findes naturligt alle steder i naturen - men måske lidt mere, hvor der er råvildt til at bære dem rundt. 
Du kan finde meget mere på internettet om emnet, men her er et fra Helse - klik her
.

Adgang til naturen

Vi har alle adgang til naturen - Foto: Axel Mortensen

Der er næsten ubegrænsede muligheder for at opleve den danske natur. Den er nem at færdes i, og det er let at komme rundt på grund af de små afstande. 

I Danmark har vi ikke tradition for at hegne naturen ind. Desuden er store dele ejet af staten og tilhører dermed os alle sammen.

Prøv at få inspiration til en tur i nærområdet "ta' med på tur" klik her og se hvad der sker i Odsherredet.

Du kan også tage på tur med Odsherred Naturskole. De arrangerer familieaktiviteter - klik her.





Landliggeren

LANDliggeren er et online nyhedsmagasin, hvor  du løbende kan holde dig orienteret om alt muligt, som har relation til egnen. Det betyder en kommunikation uden deadlines og dermed en mere levende formidling af interessant og aktuel viden til alle jer, som bor et andet sted i landet, men som har en del af hjertet liggende i Odsherred. klik her.


Danmarks Naturfredningsforening (turkalenderen)

Danmarks Naturfredningsforening arrangerer mere end 1.000 ture og arrangementer hvert år. Hvad enten du er medlem af DN eller ej, er du velkommen til at deltage og få nogle gode naturoplevelser - klik her.



Hvordan er Gniben opstået....
Dannelsen af de danske landskaber har gennem tiderne været forklaret på mange måder. 


I folketroen var markante landskaber eller bakker jætters eller troldes værk, som f.eks. den trold der ville fra Sjælland til Jylland med en vantefuld sand. Men der var hul i vanten, så sandet dryssede ud og dannede Sjællands Odde. Det opdagede trolden, og blev så sur, at han tømte det sidste fra tommeltotten ud. 

Det blev så til den bakke, der hedder Gniben yderst på Odden.

Da den geologiske udforskning af Danmark begyndte i 1800-tallet kendte man ikke noget til istider. Det, vi i dag kalder istidslandskabet, blev kaldt »Rullestensformationen«. 

På det tidspunkt havde man netop opdaget revlerne i Vesterhavet, og den daværende professor i geologi (J.G. Forchhammer) mente, at bakkeryggene i landskabet måtte være dannet på samme måde. 

Først omkring 1875 blev det klart, at indlandsis havde spillet en væsentlig rolle ved dannelsen af de danske landskaber. Og i 1901 fik den unge geolog V. Milthers sine kollegers tilslutning til at et bakkestrøg – Odsherredsbuerne – var dannet i forbindelse med en israndslinie.

Selvom der naturligvis har været nuancer i de forskellige forskeres opfattelser af istidslandskabernes dannelse, så har hovedtrækkende været uændrede siden begyndelsen af forrige århundrede. 

De vigtigste elementer er, at de fleste bakkestrøg tolkes som randmoræner, der er skubbet op foran en gletscher (»isen som bulldozer«), at mange dale – tunneldalene – er dannet af floder, der løb under isen, og at moræneler er dannet under isen som bundmoræne (bundtill).