Motion og sport



Er det virkelig så vigtigt at være fysisk aktiv? Kan man ikke bare nøjes med at spise sundt og så slippe for motionen? Svaret er nej! Man kan ikke springe motionen over. Netop i vores samfund, hvor udviklingen sker så hurtigt, er det vigtigt, at kroppen er sund og stærk, så vi undgår stress og andre sygdomme. 
 
Kroppen er beregnet til at blive brugt, og daglig brug af musklerne er en forudsætning for optimalt helbred. Hjerte, lunger, muskler, knogler, sener og led styrkes af at blive brugt. Mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet aftager i løbet af få uger, og forsvinder inden for 2 til 8 måneder, hvis aktiviteten ophører. 
 
Men fysisk aktivitet gavner ikke kun helbredet, også humøret får et skub. Alle mennesker, uanset køn, alder og nuværende aktivitetsniveau, kan opnå positive fysiologiske ændringer ved at bevæge sig regelmæssigt og derved forbedre deres fysiske og psykiske velvære.
 
Befolkningens livsstil og kostvaner er i konstant bevægelse, og derfor er det vigtigt at anbefalingerne tilpasses. Et af de 8 kostråd lyder ”Vær fysisk aktiv minimum 30 min. om dagen”. Kostrådene har ikke kun til formål at forebygge sygdom generelt, men også at forebygge det aktuelt store problem med overvægt og fedme blandt befolkningen. 
 
Fysisk aktivitet har flere sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende effekter. Et fysisk aktivt liv formindsker risikoen for udvikling af livsstilssygdomme som overvægt, diabetes 2, hjerteskarsygdomme og visse kræftformer. Fysisk aktivitet, sammen med omlægning af kosten, kan medføre vægttab. Selv fysisk aktivitet med lav til moderat intensitet, uden effekt på kredsløbskonditionen, har stor indvirkning på helbredet. Derfor er det vigtigt at være fysisk aktiv så meget som muligt.
 
Hvad er så forskellen på fysisk aktivitet og motion? Fysisk aktivitet er generel bevægelse, altså alt hvad vi gør i dagligdagen ved siden af evt. motion eller sport. Motion er derimod frivillig fysisk aktivitet med en vis anstrengelse, hvor personen selv er i fokus. 
 
30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen er nok til voksne for at opnå en dokumenteret sundhedseffekt. Bevægelse i mere end 30 minutter dagligt giver imidlertid endnu bedre resultater, da hyppig og mere intens fysisk aktivitet har endnu større effekt. 

Motion, kondital og ilt optagelse

Kondition og kondital:

Kondition er et udtryk for kroppen evne til at optage, transportere og udnytte ilt. Kondital er derfor et mål for, hvor meget ilt kroppen kan optage per kg. legemsvægt per minut. Det betyder, at der i konditallet bliver taget højde for hvor mange kg. legemsvægt, den optagede ilt bliver fordelt over. Det vil sige, at små personer ikke behøver ligeså meget ilt som store personer, for at have samme kondital.

Ilt optagelse:

Musklerne skal bruge energi ved fysisk udfoldelse. Den energi fremkommer ved en aerob proces, som kaldes respirations processen, hvor ilt er en nødvendig faktor. Det er derfor nødvendigt, at musklerne får tilført ilt, når de skal arbejde. Ilten kommer ind i kroppen via luftveje fra næse og mund og ned i lungerne. I lungernes mindste forgreninger, som kaldes alveolerne, diffundere ilten over i blodet, som løber ned i venstre for - og hjertekammer, hvor det bliver pumpet ud i kroppen til hver eneste celle. Cellevæggene er semipermeable, hvilket betyder, at små molekyler som ilt og kuldioxid kan diffundere frit fra og til blodet og hver enkel celle. Når ilten bliver brugt i cellerne under respirationsprocessen fremkommer der kuldioxid. På den måde bliver ilten brugt til at lave energi til kroppen, og der bliver et overskud af kuldioxid i cellerne ved forbrændingen, som bliver ført tilbage med blodet til lungerne, hvor det igen bliver udskiftet med ilt.

Når man er i god form, kan man hurtigere få transporteret ilten ud til musklerne. Det skyldes større lungekapacitet, større slagvolumen, samt mængden af røde blodlegemer. Man kan derfor måle, hvor god form en person er i ved at måle den mængde ilt, som bliver indåndet og udåndet. Det kaldes en direkte konditest. For at lave sådan en test, skal man bruge en masse udstyr, som er dyrt. Man har derfor udarbejdet en masse forskellige indirekte konditests, for at man kan danne sig et billede af ens kondital.



Aktiv motion



Motion-online's Sundhedsprofil er tænkt som et værktøj der kan bruges af alle - både private og professionelle. Vi har derfor lagt vægt på en let tilgængelig og pædagogisk brugerflade samt et evidensbaseret fundament for test og resultatberegning. I denne artikel gives de bagvedliggende principper og referencer.

Go-motion et andet sted at starte - kilk her.

Go-motion.dk er et seriøst og professionelt website, som tilbyder gratis formidling af information til alle aktive mennesker, der lægger vægt på motion, kost og sundhed. 

Go-motion.dks værdier: 
Kvalitet, høj faglighed, tilfredshed og positive oplevelser.


Hvorfor motionere?
Af Anette Juul Sørensen

Vi får det at vide igen og igen: Det er sundt at motionere, træne og være fysisk aktiv. Men hvorfor egentlig?

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad eksperterne rent faktisk ved om motion og gigt. De mange råd og facts, der er angivet i artiklen, er taget fra Gigtforeningens temahæfte ”Fakta om god motion”. 

Når din krop er i god form, får du større overskud – både fysisk og psykisk. Du oplever større velvære, og du bevarer bevægelsesfriheden og muligheden for at gøre det, du gerne vil – også når du kommer op i årene. Samtidig ved man, at motion forebygger en lang række sygdomme.

Muskler
Motion giver dig stærkere muskler. Især styrke- og udholdenhedstræning vil gøre det lettere for dig at udføre en lang række af dagligdagens funktioner. Du vil få større fysisk overskud, hvilket vil mindske risikoen for overbelastningsskader i muskler, sener og led.

Led
Dine led har godt af en vis belastning. De vil efterhånden fungere dårligere, hvis de ikke belastes. Det kan fremkalde stivhed, og musklerne omkring dem bliver svage.

Knogler
Regelmæssig motion styrker ligeledes knoglerne. En aktiv livsstil er med til at opbygge stærke muskler og mindske risikoen for knogleskørhed og brud.

Nervebaner
Ved at være i bevægelse styrker du ligeledes de nervebaner, som sørger for kommunikationen mellem muskler og hjerne, og som har indflydelse på din krops evne til at koordinere og holde balancen. Disse færdigheder indlæres ved at gentage bevægelserne mange gange, f.eks. når man lærer at cykle, og ved øvelser, hvor kroppen igen og igen bringes ud af balance for derefter at genfinde den.
 
Hvor megen motion?
Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet dagligt. Ved moderat fysisk aktivitet forstås rask gang, cykling eller andre motionsformer, som får puls og åndedræt i vejret – men ikke mere end at man kan tale sammen. De 30 minutter kan deles op, så du f.eks. får motion i 5-10 minutter ad gangen i form af forskellige aktiviteter.

Valg af motionsform 
Det skal være rart og sjovt at motionere, ellers bliver det ikke en regelmæssig og naturlig del af din hverdag. Derfor er det vigtigt, at du selv finder frem til præcis de aktiviteter eller motionsformer, som du bedst kan lide – og som du kan klare.

Du behøver ikke at dyrke en bestemt idræt eller at være medlem af en sportsforening for at holde dig i form. Oftest vil en fysisk aktiv hverdag med gå- eller cykelture, have- og husarbejde være nok.

Ønsker du imidlertid at holde dig i form ved at dyrke en bestemt idræt kan eks. cykling, svømning, varmtvands-træning, gymnastik eller fitness anbefales, da disse aktiviteter ikke umiddelbart belaster ankel-, knæ- og hofteled, som oftest er de led, gigtpatienter har flest problemer med. 

Til gengæld bør du undgå de former for motion, hvor man kan blive udsat for pludselige, ukontrollerede og hurtige bevægelser såsom hop og kraftige vrid. Det samme gælder motionsformer med stor risiko for sammenstød og fald. 

Søg råd og vejledning    
For nogle kan det være en god idé at opsøge en fysioterapeut for at få råd og vejledning om korrekt træning og valg af motionsform. Det er nemlig vigtigt, at de belastninger, man udsætter sin krop for, er moderate.

Der må gerne være nogen træningsømhed, men ikke egentlige smerter. Respekter, når trætheden melder sig, sørg for at hvile ud mellem øvelserne, og lad være med at presse dig selv for hårdt. Hold gerne nogle minutters pause, og vurder så, om du kan fortsætte. 
 
Husk også at tage hensyn til eventuel sygdomstilstand. Har du feber eller føler du dig sløj, så spring motionsprogrammet over og vent, til du har det bedre. 

Comments